
Easy, Gollum, Ex-it, Vega og Fifty
Vi er så taknemlige for, at ejerne af “vores” hvalpe bakker op, når vi “kalder til samling”… For 5. gang kunne vi samle næsten alle hvalpene til fødselsdagsfest. 5 ud af 6 dukkede op. Bambus med familie var desværre forhindret – I var savnede ❤
Men Fifty, Vega, Easy, Ex-it og Gollum mødtes til fest og det var simpelthen så hyggeligt og skønt at se jer alle sammen.
Vi startede med kaffe og hygge-snak. Det var længe siden, at vi havde set hinanden, så der var meget, der skulle indhentes og opdateres omkring – vi er jo alle sammen på en eller anden måde påvirket af Corona situationen og det påvirker også vores hundes liv.
Da vi havde fået verdens-situationen under kontrol, skulle der leges!
Vi havde arrangeret en apport-leg, hvor hundene skulle hente så mange mærkelige genstande som muligt og bringe dem hjem til sin ejer. Vi skiftes til at kaste genstanden ud og få den bragt hjem. De hunde, der ikke bragte genstanden tilbage, gik ud af legen… men alle hunden bragte alle tingene tilbage, så alle var med helt ind til sidste heat.
Her var der tilgengæld et massivt frafald – genstanden var en pølse og den var det kun Fifty, der var villig til at afleverer igen! Gollum afleverede en stump på ca. 1 cm, men kun fordi jeg holdt fast i den og nægtede at slippe 😂
Tillykke til Fifty med titlen som kuldets apport champion 👍

Fifty med sin præmie
Og efter alt det virak, var det tid til fødselsdagsgaver – ihhhhh sikke fine gaver! Tak! Opfindsomheden er stor – bla. havde Vega fundet legeting, der lignede Corona virus. Det var et stort hit. Og personlige guf-dåser fra Ex-it. Fantastisk! Der var dejlige guffere og legetøj. Det var næsten som juleaften!
Og kage! Man skal aldrig gå ned på kage! 3 slags – men den ene smagte mest af hundemad og beef sticks, så den sprang de to-benede gæster over!
Og så var der fri leg og træning. Nogen hyggede med Nose Work, andre med agility og der var lydigheds-udstyr sat frem, til dem der havde lyst til det. Man kunne lave det man havde lyst til. Helle havde vist mest travlt med at kigge på, hvor dygtige “vores hvalpe” var blevet, så der var ikke rigtigt nogen billeder af Ex-it i aktion 🙂
Da vi havde fået slidt alle op på træningsbanen, fik hundene et hvil mens de tobenede hyggede med frokost. Og der var rigeligt, så de firbenede fik også lov til at smage.
En af de vigtige hvalpefødselsdags-traditioner er Hvalpe Quizzen. En Quizz, hvor alle spørgsmål handler om kuldets opvækst og liv. Det er en betydningsfuld konkurrence og der er stor prestige i at vinde den.
I år tog Kirsten en overbevisende sejr – hun havde 7 rigtige (ud af 13). Konkurrenterne kunne præstere 4 eller 2 rigtige 😂
Tillykke med sejren og den flotte plads på vores Wall Of Fame.
Tiden flyver, når man er i godt selskab og før vi vidste af det, var det tid til at bryde op og sige tak for i år og på gensyn!
Kære alle – tak for en skøn dag. I er de bedste hvalpe-købere og det er så dejligt at få lov til at følge jer og jeres hunde. Tak for jer ❤